KOM FORBI TIL ET HYGGELIGT SPIL PÉTANQUE, BOCCIA ELLER FLOOR SHUFFLE
Vi har banerne, så du kan udfordre vennerne, kollegaerne eller hele familien i et af de klassiske banespil – og intet sætter gang i hyggen som et godt spil med dem man holder af.
I kan svinge forbi til et godt glas vin mens I tager et hurtigt spil eller forlænge en hyggelig aften med et spil efter middagen – det er helt op til jer. Det handler om at have det sjovt sammen.
Vi har boccia baner indendørs, pétanque baner udendørs og shufflebaner både inde og ude. Vores store udendørs areal med baner er åbent i sommerhalvåret fra start maj til slut september. På vores udendørs areal finder du masser af hyggelige kroge med siddepladser, både overdækket og under åben himmel. Og når det danske vejr viser sig fra sin kølige side, har vi naturligvis rigeligt med tæpper. Når vejret bliver køligere, rykker vi hyggen indenfor i vores rustikke omgivelser.
Det koster 50 kr. pr time for baneleje uanset spil. Det er også muligt at komme spontant forbi uden at booke på forhånd – vi kan dog ikke garantere, at der er ledige baner. Så vil du være helt sikker, så book en bane på forhånd.