BOOK HER

NYD EN GASTRONOMISK AFTEN PÅ HALLUNDBÆKS

HALLUNDBÆKS er vores nye restaurant, hvor vi har valgt at lægge al vores kærlighed i én menu, som er komplementeret med nøje udvalgte drikkevarer, så du får en gastronomisk aften alt inklusiv.

Du kan glæde dig til en spiseoplevelse, hvor Gastronomisk Chef, Per Hallundbæk og Køkkenchef, Jacob Mikkelsen har sammensat menuen med passion for sæsonens råvarer. Per Hallundbæk har, med mere end 30 år som kok og som tidligere køkkenchef på Falsled Kro, en solid baggrund som gastronomisk kreatør. Mens Jacob Mikkelsen med sin tid fra bl.a. Nordisk Spisehus og Frederikshøj, har en stor passion for især urter og bær fra den danske natur. Sammen har de kreeret en menu med velsmagende og spændende råvarer og med fokus på det gode håndværk. Menuen kommer løbende til at skifte efter årstiden og råvareudvalget.

 

En spiseoplevelse uden kompromisser
Konceptet er en komplet menu med et udvalg af drikkevarer, der er tilpasset retterne, som du alt sammen kan nyde i godt selskab i G.A.S.A.s rustikke omgivelser. Der er derfor ingen grund til bekymring om tilkøb – det hele er nemlig med i prisen, så du ikke skal gå på kompromis for at få en fuldendt gastronomisk aften.

 

Aftenens forløb
Ved ankomst bydes I velkommen af vores vært, som viser jer ned til bordet og præsenterer aftenens menu. I starter aftenen ud med en velkomstdrink til at slukke tørsten samt snacks. Derefter serveres de tre anretninger løbende ved bordet.

I vælger selv drikkevarer ved vores skænk-selv bar, hvor I også finder en beskrivelse af de udvalgte vine. Her tilbyder vi et bredt udvalg af drikkevarer, hvor der er noget for en hver smag, uanset om du blot ønsker et enkelt glas eller vil igennem hele udvalget.

Aftenen varer 3 timer fra kl.18.30-21.30, hvor der er god tid til at nyde selskabet og middagen.

Menuen er fast med forbehold for ændringer. Vi tilbyder naturligvis også en vegetarisk menu, så der er noget for et hvert behov. Konceptet er derfor også oplagt til større selskaber. Ønsker du den vegetariske menu, skal den bestilles på forhånd.

 

Det kan du forvente:

  • Velkomstdrink ved ankomst
  • Snacks
  • 3-retters: forret, hovedret og dessert. Se den nuværende menu her.
  • Friskbagt brød og krydderurtecreme
  • Rød- og hvidvin udvalgt til at komplementere menuen. Der er altid tre slags af hver vin, så der er noget for en hver smag. Derudover en alkoholfri vin.
  • 1 dessertvin
  • Stort udvalg af fadøl, sodavand, vand mm.
  • Kaffe, te og velvalgte avec.

 

Prisen er 495,- pr. person og dørene åbner præcis kl.18.30 hver torsdag, fredag og lørdag og inkluderer alle drikkevarer ad libitum.
(Har I spørgsmål vedr. allergener eller ønsker i den vegetariske menu, bedes I kontakte os på forhånd) 

Grundet prisforhøjelser hos vores leverandører, er vi pr. 25/7 – 2022 nødsaget til at ændre vores priser. Vi håber på jeres forståelse.

Vi tilbyder også menuen til frokost for selskaber på +25 personer. Det kalder vi for: En gastronomisk frokost alt inklusiv.

 

Se aktuel menu her  

BOOK BORD HER  

Aktuel menu (4/8 - 17/9)  Kommende menu (22/9 - 12/11)  En gastronomisk frokost alt inklusiv  

INFO OM BOOKING:

  • Du kan booke bord til grupper mellem 2-19 personer.
  • Du kan booke bord kl. 18.30 hver torsdag, fredag og lørdag.
  • Du har bordet i 3 timer. Efterfølgende kan jeres selskab trække ud i baren i main room.
  • Når du møder op, skal du henvende dig i vores main bar. Dørene åbner præcis kl. 18:30 og lukker så snart alle er kommet ind.  
  • En bordreservation er gratis. 
  • For selskaber over 19 pers. skal I kontakte os på [email protected] man-fre mellem kl. 10-15. Vi gør vores bedste for at besvare din henvendelse, men vi gør opmærksom på, at vi ikke altid har mulighed for at besvare mails udenfor dette tidsrum. Hvis du har ændringer til eller ønsker at aflyse din booking, bedes du venligst kontakte os på [email protected].